Samtalesalon om HELTE

Samtalesalon om HELTE

Der findes mange slags helte: superhelten, situationshelten, hverdagshelten, røvhulshelten, akuthelten, pligthelten og antihelten. Hvad er der særligt ved helte? Hvem er det vi beundrer? Hvad er det, de gør, der inspirerer os? Hvordan giver de os lyst til at handle og være med til at forandre verden?

Det handler samtalesalonen om HELTE om.

  • Denne samtalesalon er udviklet af Nadja Pass og Andreas Lloyd fra Borgerlyst.
  • Salonen blev afholdt første gang torsdag d. 30 september i forsamlingshuset 5e i Kødbyen.

 

Hold din egen samtalesalon om HELTE:

 

2 comments

  1. Posted by Andreas Lloyd, at

    Torsdag d. 30. september 2010 åbnede vi dørene til Borgerlysts første samtalesalon i Forsamlingshuset 5e i Kødbyen. Og omkring 20 uforfærdede sjæle mødte op. Uforfærdede, fordi de på trods af Kødbyens uindbydende mørke og låste porte ikke blev afskrækket dem fra at finde ind i 5E’s dunkle varme, og fra at være med til at skabe en magisk aften i heltemodets tegn.

    For aftenens tema var helte, og stort mere vidste deltagerne ikke før de mødte op. Vi havde blot inviteret til at komme og snakke om alle dem, vi beundrer og alt det, de gør, der inspirerer os; giver os lyst til at handle og være med til at forandre verden.

    Vi havde forberedt et uformelt program for aftenen, der både omfattede overordnede spektrogram-øvelser, hvor alle deltagere sammen blev klogere på hinandens holdninger, og mere intime samtaler, hvor deltagerne blev blandet på kryds-og-tværs og fik vendt helte-begrebet sammen to-og-to.

    Udgangspunktet for disse samtaler var to samtale-menuer, der havde til formål både at indramme og inspirere samtalerne.

    I løbet af aftenen fik vi således endevendt helte-begrebet, der blandt andet blev spaltet ud i superhelten, situationshelten, hverdagshelten, røvhulshelten, akuthelten, pligthelten og antihelten. Og vi fik snakket om, hvad der skal til, for at man hver især udlever sit eget heltepotentiale – midt i sin travle hverdag.

  2. Pingback: Print en samtalemenu med det samme | Samtalesaloner

Post your comment