Samtalesalon om GØDNING

Samtalesalon om GØDNING

Ligesom planter har brug for gødning for at kunne spire, så har vi mennesker også brug for gødning for at kunne udvikle os. Hvad giver os energi, inspiration og drivkraft til at udvikle os og føre vores projekter ud i livet? Hvad gøder vores projekter? Og hvordan kan vi hjælpe med at gøde andres begejstring og borgerlyst?

Det handler samtalesalon om GØDNING om.

  • Denne samtalesalon er udviklet af Nadja Pass og Andreas Lloyd fra Borgerlyst.
  • Salonen blev afholdt første gang fredag d. 15. november 2010 på 5e i Kødbyen, København.

Hold din egen samtalesalon om GØDNING:

 

6 comments

  1. Posted by Andreas Lloyd, at

    Aftenens gødemiddel var vores samtalemenuer, der hurtigt fik samtalerne til spire og på frodig vis bredte sig vidt på tværs af fagligheder og interesser og bar nye og overraskende frugter.

    I den første samtale jeg deltog i, nåede vi aldrig længere end menuens første spørgsmål, mens vi søgte at afdække begejstringens smittende væsen. I sig selv en utroligt inspirerende samtale, hvor vi det nærmeste vi nåede en konklusion, var en slags aforisme, der nærmest vækker flere spørgsmål, end den giver svar:

    Begejstring er først hel, når den bliver delt.

    Da salonen nærmede sig sin afslutning bad vi deltagerne om lige at tømme hovederne for tanker om, hvordan man kan booste sin energi og handlekraft ‘on a gloomy day’. Dels for selv at blive klogere – men mest for at kunne give alle jer, der ikke havde mulighed for at være med, et lille langdistance-novemberboost af gode tips, teknikker og refleksioner over temaerne begejstring, gødning og energi.

    De kommer her i tilfældig rækkefølge:

    – gør det til en rutine at rose mennesker omkring dig
    – hvis du trænger til ros/anerkendelse, så bed om den. Det er en ærlig sag.
    – lav en mappe i dit mailprogram, hvor du gemmer positive og anerkendende mails, som du kan læse og glæde dig over på en tung dag
    – giv ros og bed gerne helt konkret om den
    – den vigtigste – eller en af de vigtigste gødninger for begejstring hos mig er at smitte. At min begejstring forplanter sig og resonerer hos andre.
    – begejstring fordrer respekt for andres ståsted for at kunne smitte
    – LYT
    – Sig mere JA end NEJ
    – Bed om/tilbyd HJÆLP
    – Udtryk – Indtryk
    – Få nok sex
    – Begejstring skal være noget, man kan styre – ikke omvendt
    – Ikke alt hvad man er begejstret for behøver føres ud i virkeligheden, men dejligt at blive begejstret
    – Begejstring er bedst, når man deler det med en – en der både er begejstret og lidt fornuftig
    – Begejstring er ikke nok i sig selv – man skal tale om det + gøre noget ved det i nogle tilfælde. Ikke alle.
    – Begejstring kan være kort og lang – der er en drivkraft i begge tilfælde
    – Begejstring er godt for fantasi
    – Begejstring kan være på grund af, at man er nysgerrig og det er en god ting
    – Villet, nærmest hyperventileret begejstring er nogle gange en måde at få “boblet sig op” i en frenetisk – positivt frenetisk – arbejdsbegejstring.
    – Sørg for at rose
    – Sæt regler og dogmer for at skubbe dine egne grænser hver dag.
    – Fokuser på det positive – også selvom det ikke er oplagt.
    – Tænk på begesjtring som et kærestebrev: Vil du dele min begesjtring? Ja – Nej – Måske
    – Man vil gerne dele sin begejstring

    Du skal være meget velkommen til at føje flere boosts til herunder.

  2. Posted by Malene, at

    Uh – det må jeg høre noget mere om. Da jeg mødte dig, Nadja på café Lyst nævnte jeg kort, at jeg skriver speciale om hvilken betydning DR´s integration med Facebook i et specifikt tv-program har for seernes engagement i demokratiet. Og det jeg har fundet særligt interessant at trække frem og diskutere i specialet er, at det netop er det engagement, seerne oplever hos de andre seere, der har en stor betydning. Altså de andre seeres begejstring eller mangel på samme. Jeg forstår det som en slags repræsentation af den borger, man gerne vil være og som derfor viser en vej. Desværre er det kun i mindre grad at denne virkning forekommer i programmet, men potentialet stikker hovedet frem. Jeg har bl.a. brugt en bog, der hedder Citizens or consumers? af Wahl-Jørgensen m.fl. Herfra har jeg hentet begrebet repræsentation, da bogen netop har undersøgt, hvordan borgerne repræsenteres i medierne og pointen er, at vi kun i ringe grad fremstilles som aktive borgere. Istedet er vi kunder, der bare ud fra egoistiske hensyn forholder os til det, der bliver spurgt om. Vi fremstilles ikke som nogle, der selv tager initiativ og bidrager med løsninger og nye perspektiver. Og jeg undersøger så, hvordan den stigende tendens til brugen af sociale medier alle vegne og således også i et ellers klassisk seriøst debatprogram kan være med til at ændre den måde hvorpå vi repræsenteres……Lang smøre. Er der nogen, der har lyst til at snakke mere med mig om det? For min skyld – men også gerne for jeres:-) Kh Malene, aarstid@gmail.com

  3. Posted by Andreas Lloyd, at

    Hej Malene,
    hele den problemstilling om borgere som kunder i eller som medskabere af samfundet er virkelig spændende og bestemt værd at dykke ned i. Nu kender jeg ikke til det specifikke program, som du har snakket med Nadja om. Men jeg vil give dig helt ret i, at vi som borgere nok nærmest er mere opmærksomme på, hvordan de mennesker, vi kender og har relationer til, reagerer på en sådan debat, end vi er på debattørernes egen retorik. Så det er bestemt noget vi gerne vil høre mere om.

  4. Posted by Malene, at

    Hej Andreas.
    Tak for kommentar. Jeg vil med mit speciale gerne fokusere på, at det ikke bare er nok at invitere seerne indenfor og lade dem være aktive medskabere gennem brugen af sociale medier her og der. For der er en risiko for, at det ikke bliver et smittende engagement, der kommer til orde, men en kynisme og fokus på det politiske spil, som vi har nok af i forvejen. Jeg har altså fokus på, hvordan hverdagsengagement kan blande sig på en frugtbar måde i det mere etablerede politiske liv gennem medierne. Det rejser en diskussion om, hvilke kriterier man som redaktør kan lægge til grund for sin udvælgelse af borgernes kommentarer gennem sociale medier og hvordan man kan påvirke udformningen af borgernes kommentarer. Og om man overhovdet skal det?
    Nå…det vil jeg skrive lidt videre om i specialet:-). Fedt lige at få formuleret sig lidt offentligt om specialets indhold. Man bliver let lidt verdensfjern herude på KUA…..:-)

  5. Pingback: Borgerlyst.dk

  6. Pingback: Borgerlyst.dk

Post your comment