Samtalesalon om MESTERLÆRE
Vi har alle sammen haft læremestre, der har åbnet nye verdener for os. Inspireret os til at tænke nyt og pirret vores sanser; trukket os med på til oplevelser, som vi ikke selv ville have opsøgt, men som har gjort en stor forskel for resten af vores liv. Hvilken læremester har gjort en forskel i dit liv? Hvornår er du åben over for at lære nyt? Og hvad ville du ønske, at nogen havde lært dig?
Det handler samtalesalonen om MESTERLÆRE om.
- Denne samtalesalon er udviklet af Nadja Pass og Andreas Lloyd fra Borgerlyst.
- Salonen blev afholdt første gang i november 2011 i Grundtvigstuen i Vartov.
Hold din egen samtalesalon om MESTERLÆRE:
Download alle de dokumenter du skal bruge:
2 comments
I november 2011 afholdt vi årets sidste samtalesalon i Grundtvigstuen i Vartov. Til stede var ca. 25 engagerede deltagere, der levende og begejstrede snakkede om mesterlære. Målet med salonen var at hylde alle de læremestre, der har gjort en forskel i vores liv, og i fællesskab undersøge, hvad det er der skal til for, at vi gør en forskel for hinanden. Og inspirerer hinanden til at gøre en forskel.
Det var en inspirerende aften, og vi sluttede af med at spørge deltagerne om, hvad de hver især gerne vil lære. Vi fik dem til at skrive deres ønsker ned på små farvestrålende lapper. Herunder er et udpluk af disse læringsmål, som forhåbentlig kan give dig lidt inspiration til hvad du selv gerne vil lære:
Lære at tale spansk
Lære at ride
Lære at spille tennis
Lære alt om jord
Lære at være tålmodig
Lære at acceptere og give slip
Lære at lytte til stilhed
Lære kinesisk
Lære at fortælle gode historier
Lære at beholde beholde smilet og det gode humør i vinterkulden
Lære fordybelse
Lære dumdristighed
Lære Drupal CMS
Lære at ro hurtigere i kajak
Lære at være mere skrap
Lære at “go with the flow”
Lære at spille klaver
Lære at meditere
Lære at strukturere min tid
Lære selvforsvar
Lære at bremse i tide
Lære at strikke
Lære at tage konflikter
Lære ikke at dø, før døden kommer
Lære at lære fra mig
Lære at flytte andres mindset uden at pådutte dem mine idéer
@Nadja – kommer forbi på torsdag, så kan vi få en snak om hvad vi kan samarbjede om at bidrage med! (Tjek hjemmesiden og fx http://www.radio24syv.dk/programmer/de-6-hatte/ :-)
Hatten af for initatuivet!
Per