Samtalesalon om ALDER
Det er ikke så tit, at vi giver os tid til at stoppe op og tage en snak om alder, tidens og livets gang. Men prøv engang: Hvornår blev du for eksempel voksen? Hvem er du om 10 år? Hvad glæder du dig til ved at blive ældre? Hvad har du fået med dig – og hvad vil du gerne give videre?
Det handler samtalesalonen om ALDER om.
- Denne samtalesalon er udviklet af Nadja Pass og Andreas Lloyd fra Borgerlyst
- Salonen blev afholdt første gang d. 29. februar 2012 på Café Mellemrummet på Nørrebro
Hold din egen samtalesalon om ALDER:
Download alle de dokumenter du skal bruge:
7 comments
Øv, der er så langt……. Det kan dårligt nås til en onsdag aften, men engang kan det vel komme til at passe.
Ellers må jeg se om jeg kan finde ud af at deltage via nettet.
Gode spm! Godt gået! Det skal nok blive godt <3<3<3
Hej Mona,
nu ved jeg ikke hvor i verden du bor, men jo, det kan godt være lidt svært at nå ind til København en helt almindelig onsdag aften. Vi vil dog meget gerne hjælpe med at sprede samtalesalonerne længere ud end bare København. Så vi vil prøve at se, hvad vi kan gøre for at hjælpe jer med at holde jeres egne samtalesaloner lokalt, der hvor I bor.
Onsdag d. 29. februar 2012 holdt vi atter samtalesalon i Café Mellemrummet på Nørrebro. Omkring 30 borgerlystne sjæle dukkede op og snakkede ivrigt sammen på kryds og tværs. Aftenens emne var alder, og det var der mange holdninger og indgangvinkler til — ikke mindst fordi aldersspredningen var så stor:
Fra helt unge studerende omkring de 20 til grånende pensionister omkring de 70. Mange havde fulgt vores opfordring til at komme sammen med en, der ikke er på deres egen alder.
Såsom Grete, en ældre dame, der havde hørt om Borgerlyst på P1. Men eftersom hun hverken har computer eller internet, fik hun en yngre bekendt til at slå Borgerlyst op på nettet, og fandt Nadjas telefonnummer, så hun kunne ringe og høre, hvad det nu var for noget, og om, hvornår vores næste samtalesalon fandt sted.
Og hvis vi selv skal sige det, så var det en virkelig god og inspirerende aften. Aftenens samtalemæssige hovedret var en samtalemenu med udvalgte spørgsmål om alder. Men som en ekstra krølle inviterede vi efterfølgende alle til at skrive et ekstra spørgsmål, som de hver især mente, der manglede på aftenens menu. Blandt de mange spørgsmål var følgende:
Kort sagt, så er der utroligt mange spændende perspektiver og indtryk forbundet med alder. Ikke mindst, når man taler om det med folk, der ikke er på ens egen alder. Vi håber, at I, der ikke havde mulighed for at deltage i salonen i går, også vil blive inspirerede til at tænke om og snakke med hinanden om alder ud fra disse mange spørgsmål.
Tak for en fantastisk samtalesalon. Det var helt uhyggeligt godt!
Tusind tak! Dejligt at høre. Håber at se dig igen en anden god gang.
Pingback: Print en samtalemenu med det samme | Samtalesaloner
Pingback: Introduktion til de forskellige samtalesaloner | Samtalesaloner