Eksperiment: Samtalemiddag hjemme hos SMK – Statens Museum for Kunst
6. marts 2015 holdt vi “Samtalemiddag” på SMK – Statens Museum for Kunst. Her havde vi stillet 12 borde op som 12 værter dækkede med deres egne ting hjemmefra – og så havde vi lavet en bordplan, hvor vi blandede de 60 hemmelige gæster på en måde, så alle sad sammen med nogen, de ikke kendte. Aldersspredningen mellem gæsterne var fra 15 til 73 og de kom stimlende fra Esbjerg, Sønderborg, Kirke Såby, Nordsjælland og hele København. Og der var både harmonikaspillere, thaiboksere, lege-guruer og gymnasieelever iblandt.
Samtalemiddagen var et eksperiment udviklet i samarbejde med SMK som en del af SMK Fridays, hvor temaet denne fredag var HJEM. Det var en meget smuk og hyggelig aften, hvor stemningen var helt magisk så snart gæsterne gik ind ad den blå dør. Her er et par stemningsbilleder og den samtalemenu, gæsterne snakkede om omkring bordene…
Her kan du få et indtryk af, hvordan det hele så ud set sådan lidt fra oven…
Og her er lidt flere stemningsbilleder fra borddækningen og aftenen:
Post your comment