Stamgæster i Aftenshowet på DR

Stamgæster i Aftenshowet på DR

Se klippet her…

Onsdag den 18. marts var to af Samtalesaloners stamgæster – Lola Baidel og Rasmus Holm – i Aftenshowet. Her fortalte de om at være gæst til samtalesaloner, og ikke mindst om nogle af de særligt tankevækkende samtaler de havde haft.

Som værter – der jo aldrig rigtigt ved, hvad gæsterne har snakket om, men bare glæder os over at se, hvor fokuseret og nærværende de lytter til hinanden – var det meget rørende at høre nogle udpluk af deres oplevelser. For eksempel fortalte Rasmus, der selv er i begyndelsen af 20’erne, om, hvordan han over en samtalemenu under vores Samtalesalon om NÆRVÆR, havde haft en samtale med en ældre herre, der måske i dét øjeblik åbnede op for allerførste gang for nogle virkelig store tanker, han havde bakset med længe.

Stemningerne, øvelserne, samtalestarterne og samtalekonstellationerne ændrer sig jo mange gange i løbet af den to timer en samtalesalon typisk varer. Men det er utroligt dejligt at høre, at der undervejs både bliver plads til grin, tankevækkere og de helt store følelser.

Se klippet her…

Post your comment