Menneskelige opslagstavler – Mikropræsentationer skaber grundlag for ide-dating

Menneskelige opslagstavler – Mikropræsentationer skaber grundlag for ide-dating

”Menneskelige opslagstavler” er en serie af tilbagevendende arrangementer, der egner sig utroligt godt til at kombinere med en fredagsbar, så det også bliver et afslappet, socialt arrangement og tiltrækker andre end ”The Usual Suspects”.

Princippet svarer til mikropræsentationskoncepter som PechaKucha, Ignite og Demodag, hvor oplægsholderne superkort og koncentreret fortæller om noget, de brænder for. Helst med en helt stram tidsramme – fem til syv minutter – der styres og afbrydes kort, kontant og uproblematisk, fordi alle på forhånd kendte rammen. Mikroformatet sikrer, at deltagerne koncentrerer sig om at sige det vigtigste, og at det aldrig er nogen katastrofe, hvis et indlæg ikke er på niveau. Ordet er som sådan frit, men det er vigtigt at skabe en kultur for arrangementet, der lægger vægt på konkrete løsninger, hvad der skal til for at komme videre med dem – og hvordan andre kan være med, hvis de også tænder på ideen.

Efter striben af mikrooplæg er der fri mingling, hvor tilhørerne kan tage fat i talerne, hvis de er blevet inspireret til at være med eller har gode ideer til, hvordan tanken kan føre til handling. Eller talerne kan finde hinanden og slå pjalterne sammen om ideer, der ligner hinanden. Og lederne har igen lejlighed til at lytte åbent og uforpligtende til, hvad der rør sig i organisationen og gå videre med de ting, der forekommer relevante.

udvikling.ai
Idesparring i form af mikropræsentationer kan give selvtillid og ny luft under vingerne, når den enkelte er kørt træt i en af ideforløbets mørke faser. Illustrationer fra håndbogen “Borgerlyst – Handlekraft i hverdagen”, som du kan downloade gratis her.
årstid_træ_2.ai

Comments are closed.