Løsningslaboratorier – Drop gruppearbejdet og lad alle udvikle på deres egen ide

Løsningslaboratorier – Drop gruppearbejdet og lad alle udvikle på deres egen ide

Noget af det mest befriende ved “samtalesaloner classic” er, at samtalerne ikke i sig selv er målrettede. Det er samtaler for samtalernes egen skyld, og som vært ved man aldrig rigtigt, hvad der er blevet snakket om, fordi det bryder det intime rum, hvis der skal følges op på samtalerne til sidst. Men som vært kan det være lidt frustrerende, at man ikke aner, hvad deltagerne er så optagede af at snakke om, fordi det vil bryde den fine intimitet mellem dem, hvis man blander sig eller laver opsamling i plenum bagefter. Men dermed være ikke sagt, at man ikke også kan bruge salonteknikkerne til nogle mere målrettede processer, hvor man kan ”høste” ideer, policy-forslag eller beslutningsgrundlag. Det gør vi i Borgerlystregi gennem de Løsningslaboratorier, vi holder for ministerier, styrelser, kommuner og erhvervslivet – og engang imellem for os selv, når vi har en konkret udfordring, vi gerne vil have Borgerlyst-samfundets hjælp til at finde løsninger på.

Grundprincippet i et Løsningslaboratorium er, at hver deltager udvikler – og meget konkret prototyper på – sin egen ide hele vejen igennem, men undervejs får masser af spontansparring fra de andre deltagere, der både sikrer den faglige krydsbestøvning og modet på forbedring, fordi alle undervejs bliver klogere på, hvordan de helt konkret ville kunne føre deres ide ud i livet. Til sidst producerer alle deltagerne en plakat eller model, der ikke alene visualiserer deres ide, men også helt konkret beskriver konceptet, og hvad der skal til for at føre det ud i livet.

Det meste af arbejdet foregår individuelt gennem forskellige styrede øvelser, der sikrer den nødvendige fremdrift i arbejdet – og selvfølgelig er alle velkomne til at finde sammen med andre undervejs, hvis deres ideer matcher. Men ved at give alle mulighed for at arbejde kompromisløst med deres egen ide, undgår vi, at deltagerne falder i den tandløse konsensusfælde, der ofte er resultatet af meget gruppearbejde, hvor grupperne kan have nok så interessante diskussioner undervejs, men ender med at arbejde videre med den ide, alle kan blive enige om, i stedet for det, de hver især brændte mest for. Hvis hver enkelt deltager får mulighed for at arbejde med lige den ide, de brænder mest for og kan se den bedste løsning på, er de langt mere koncentrerede og engagerede hele vejen gennem forløbet – og de afsluttende koncepter rummer typisk en masse virkelig gode og meget nemt realisérbare ideer og afdækker blinde vinkler i organisationen, der ikke hidtil er dukket op til overfladen. Typisk fordi der bare aldrig var nogen, der spurgte.

Bagefter ligger der selvfølgelig et større arbejde med at finde mønstre på tværs af ideerne, som det er altafgørende, at nogen påtager sig og tager alvorligt, så der bliver fulgt ordentligt op på det hele. Men selvom det kan forekomme lidt uoverskueligt, fordi der i sagens natur er tale om lige så mange ideer, som der var deltagere i løsningslaboratoriet, er det virkelig sjovt og inspirerende arbejde – ikke mindst fordi du ikke selv kan undgå at få udfordret dit eget faglige tunnelsyn, når du ser, hvordan ideerne, hverdagen og udviklingspotentialet ser ud fra alle de andres synsvinkel.

Geodata
Deltagerne i et Løsningslaboratorium for Geodatastyrelsen om åbne kort og frie data prototyper på hver deres ide, mens samtaleøvelser undervejs sikrer den faglige krydsbestøvning mellem embedsfolkene, iværksætterne og civilsamfundets nye nøgleaktører.

balkort digitaliseringstyrelsen
Billedet er fra Digitaliseringsstyrelsens camp om Open Government, hvor Borgerlyst stod for at lave alternativ form for navneskilte, der med en slags “balkortkoncept” lagde op til faglig krydsbefrugtning og kompetencedating.

Borgerlyst Georg Jensen
Samtalesalon hos Georg Jensen Damask, hvor jeg i samarbejde med Designskolen Kolding stod for projektet “Bæredygtige forstyrrelser” hos fire udvalgte virksomheder.

Comments are closed.