Øvelse: Afrunding
Når man forlader en god samtalesalon, skal man gerne føle sig oplivet af de gode samtaler og nye perspektiver, man har fået med. Det lykkes nemmest, hvis samtalesalonen får lov at være helt sin egen og fra starten føles anderledes end de andre arrangementer, vi ellers er vant til at deltage i. Men det er også vigtigt, at den får lov at slutte på toppen – og derfor afslutter vi aldrig med spørgerunder eller opsamling i plenum af, hvad de enkelte grupper har snakket om. Det er aldrig lige så spændende at genfortælle som at fortælle. I stedet runder vi af, og bliver selv hængende en halv times tid efter samtalesalonens afslutning, så gæsterne kan spørge os om alt det, de måtte have lyst til – og har mulighed for at genfinde nogle af de andre gæster for at genoptage deres afbrudte samtaler.
Vi er også meget principielle med at slutte til tiden. Dels fordi mange frygter, at den slags arrangementer trækker i langdrag, dels fordi deltagernes opmærksomhed begynder at rette sig mod togtider, p-billetter, knurrende maver, babysittere og den travle morgendag, hvis tiden begynder at skride. Og det er ærgerligt, hvis de ender med at sidde på nåle eller siver, før du har fået rundet ordentligt af. Så hellere give dem, der har behov for det, muligheden for at smutte til tiden og give de andre mulighed for at blive hængende.
Men faktisk er gæsterne som oftest også godt trætte efter to timers intensiv samtalesalon. Det er meget snak, højt støjniveau, mange store tanker og meget inspiration at kapere – så det er vigtigt at slutte, mens legen er god. Hellere sende gæsterne afsted med appetit på mere og lyst til at komme igen, end lidt for trætte og overmætte.
Sørg for at runde ordentligt og formelt af, så alle ved, at nu er det officielt slut, og det er ok at gå – og så du får sluttet af med det samme schwung, som du lagde ud med.
Nu fortjener du også den store klapsalve, du helt sikkert får – og lige at klappe dig selv på skulderen og sige tillykke til dig selv, fordi du fik det gjort.
Comments are closed.