Øvelse: Holdningsbarometer

Øvelse: Holdningsbarometer

Rygraden i en samtalesalon er de mange intime, fokuserede samtaler gæsterne imellem. Men som en variation undervejs fungerer det ofte ret godt at lave et par større øvelser på gulv, hvor alle gæster er i spil, og får et fælles udgangspunkt for de næste samtaler.

Holdningsbarometeret er god måde at vejre stemningen i rummet. Hvordan fordeler gæsternes holdninger sig egentlig i forhold til emnet? Er alle ret enige, eller fordeler holdningerne sig på et bredt spektrum – og hvad ligger der til grund for, at gæsterne har de holdninger, de har?

I et holdningsbarometer fordeler gæsterne sig på en usynlig akse alt efter, hvor enige og uenige de er i den let provokerende påstand, værten kommer med. Derefter spørger værten ind til, hvorfor de enkelte gæster står, hvor de står. Gæsterne er ikke låst til deres holdning. Hvis de hører noget, der påvirker deres holdning, er de velkomne til at flytte sig på aksen. Holdningsbarometeret er også en rigtig god og effektiv måde at vise, hvor forskelligt vi hver især kan opfatte den samme påstand, begreb eller instruks – for vi oplever ofte, at gæsterne undervejs siger: “Nå, var det det I mente – så står jeg jo det helt forkerte sted”, når de hører de andres begrundelser for, hvorfor de står, hvor de står. Der er ikke nogen gæsters tolkning, der er mere rigtig end de andre – men det er en aha-oplevelse at blive bevidst om, hvor forskellige tolkningerne kan være.
Det kan være sjovt at gentage et holdningsbarometer som afslutningsøvelse til sidst i samtalesalonen for at se, hvor meget gæsterne har rykket sig, lært eller lyttet undervejs.

Sådan instruerer du et holdningsbarometer

1. Bed gæsterne rejse sig op og komme ud på gulvet.
2. Udstik to punkter i hver sin ende af lokalet og tegn en usynlig streg mellem dem. Hvis du er meget tjekket, kan du også lave en linje på gulvet ved hjælp af farvet tape, eller kridt, hvis det foregår udendørs.
3. Forklar gæsterne, at det ene yderpunkt på aksen betyder, at man er helt enig, mens det an- det yderpunkt betyder, at man er helt uenig i et givent udsagn. Når du om lidt kommer med en påstand, skal gæsterne stille sig dér på aksen, hvor de hver især føler sig bedst tilpas.
4. Understreg, at de ikke skal snakke sammen og spørge hinanden, hvad påstanden mon betød – de skal bare intuitivt stille sig dér, hvor det giver mening for netop dem – også selvom de ikke er helt sikre på, hvad der egentlig blev sagt. Hvis påstanden for eksempel er: “Der findes ikke længere rigtige helte,” rejser det i sig selv en masse spørgsmål om, hvad en helt er, hvad vi mener med ’længere’, og om der overhovedet nogen sinde har eksisteret rigtige helte. Det er helt bevidst og en vigtig del af øvel- sen at afdække alle de spørgsmål, påstanden sætter i gang hos de forskellige gæster.
5. Begynd nu at spørge gæsterne, hvorfor de har placeret sig, som de har. Og fortæl gæ- sterne, at de meget gerne må bevæge sig rundt på aksen, hvis noget af det, de andre gæster siger, påvirker deres holdning.
6. Start med en gæst fra hvert yderpunkt. Dels for at kridte banen op, dels fordi de ofte vil være dem, der er mest komfortable med at skille sig ud og sige noget i plenum, mens mange af dem, der ofte klumper sig sammen på midten, dels er uafklarede om påstanden og håber ikke at skulle sige noget i en større forsamling.
7. Spørg et par af dem, der står i midten, hvorfor de har placeret sig der, og hvad deres overvejelser går på. Det er som regel ikke noget problem, når først ’plenum-isen’ er blevet brudt af dem på yderpunkterne – og det er ofte meget interessant at høre nogle af de mere nuancerede overvejelser for og imod fra nogle af de stemmer, der ikke tager ordet af sig selv, men har en masse på hjerte, så snart de bliver spurgt.
8. Bed nu de øvrige gæster række hånden op, hvis de har supplerende kommentarer. Her er din værtsrolle mere at være ordstyrer end at håndplukke nogen, der skal sige noget. Hvis der ikke sker så meget, hjælper det for det meste at fortælle, hvorfor du selv syntes, det var et spændende spørgsmål, og hvor du selv ville have stillet dig, hvis ikke du lige selv var vært. Hvilke overvejelser gjorde du dig selv? Hvis du har en medvært, kan det også være rart at spørge din medvært, hvorfor vedkommende står netop dér. Så har de andre gæster noget mere konkret at bygge videre på.
9. Sørg for, at få mindst fem perspektiver frem i plenum – og lad ellers samtalen løbe, så længe drejebogen tillader det, og der bliver ved at komme nye, interessante per- spektiver på banen. Når du løber tør for tid eller synes, samtalen begynder at gå i tomgang, afrunder du holdningsbarometeret.
10. Vi bruger ofte holdningsbarometeret som blande-folk-teknik inden samtalemenuer- ne. Når du afslutter holdningsbarometeret, kan du blot bede gæsterne finde sammen med en samtalepartner fra den anden ende af aksen. På den måde er du sikker på at få mixet parrene, så de får en samtale med en person, der har en anden tilgang til emnet end dem selv. I praksis kan det dog godt være lidt svært, da du ikke ved på forhånd, hvordan deltagerne fordeler sig, og det kan føles lidt ekstra grænseoverskridende for deltagerne at skulle finde sammen henover holdningsbarometeret, hvor det bliver langt tydeligere hvem, der finder sammen, end når man står grupperet i de trygge klynger. Så selvom det kan skabe nogle meget spændende match, anbefaler vi dig at vente med at bruge holdningsbarometeret som blande-folk-teknik, til du har prøvet at holde et par samtalesaloner.

OBS

• Hvis der er mange gæster eller samtalesalonen foregår udenfor, kan det ofte være svært for gæsterne at høre, hvad hinanden siger, når de står på aksen og ofte ikke er vant til at tale højt nok. De kommer også meget ofte til at tale til dig som vært – på bekostning af alle dem, der egentlig helst skulle have hørt dem. Derfor er det en god ide at bede den, der skal sige noget, om at træde ud af lin- jen og vende sig om, så vedkommende står med ansigtet mod de andre gæster. Så bliver det meget nemmere for de andre gæster at høre, hvad der bliver sagt.
• Et holdningsbarometer er som regel let og sjovt at styre. Men der er også altid en risiko for, at der kommer mere diskussion om, hvorfor du har formuleret påstanden, som du har, end det, du egentlig spurgte om. For eksempel har vi ofte til Samtalesalon om helte oplevet, at nogle gæster ikke bryder sig om den måde, vi bruger ordet helte på. Så hvis påstanden i et holdningsbarometer er: “Der findes ikke længere rigtige helte”, kan der hurtigt komme en lang snak om, hvad både ’helte’, ’rigtige helte’ og ’længere’ mon skal betyde. Den slags tager vi selv i stiv arm, da det for os er et af formålene med holdningsbarometeret at få afdækket, hvor forskelligt vi hver især kan tolke de samme ord, udtryk og påstande. Så hvis diskussionen om selve formuleringen begynder at gå i selvs- ving, kan du altid bare svare, at det i sig selv er en del af øvelsen.
• Dermed er holdningsbarometeret også en god anledning til at få afdækket og afværge, hvis nogle gæster stirrer sig blinde på et bestemt begreb, så det i sig selv bremser for gode samtaler. Hvis du når at afdække den slags problemer under holdningsbarometeret, kan du som vært gentage og uddybe dine pointer fra velkomsttalen, så gæsterne igen bliver mindet om, hvad for eksempel helte betyder netop i aften, og hvorfor du har valgt dette emne, og hvilke samtaler du håber, der kommer ud af det. Dermed har du en chance for at afværge, at resten af samtalesalonen bliver præget af unødvendige misforståelser.

Comments are closed.