Skræddersyede saloner

Skræddersyede saloner

Hvad kan du bruge en salon til?

Salonteknikker og samtalemenuer har vist sig at være helt geniale i en masse andre sammenhænge, end vi selv havde tænkt på, da vi startede Samtalesaloner.

For salonerne er rigtig gode til at ryste flokke sammen, få konferencedeltagere til at snakke godt sammen henover pausekaffen og frokosten, sikre faglig krydsbefrugtning, bringe de tavse stemmer frem i lyset og udvikle ideer.

Du er altid velkommen til selv at prøve kræfter med salonerne og hente inspiration i vores opskrifter og tidligere samtalemenuer. Men du er selvfølgelig også altid velkommen til at høre vores bud på, hvad der skal til. For vi mener det bogstaveligt, når vi kalder det “skræddersyede saloner”. Ikke to organisationer, udfordringer eller udgangspunkter er ens – så det skal salonerne heller ikke være.

Så første skridt er at kontakte os helt uforpligtende og fortælle os, hvorfor I tænker, at en samtalesalon kunne være noget for jer. Det gør I ved at ringe til Nadja på 29 49 96 96 eller Andreas på 30253049. Så kommer vi med et bud på, hvordan I får den optimale salon ud af det.

Hvem er vi?

Samtalesaloner er en del af Borgerlyst. Så de skræddersyede saloner trækker både på vores store viden om civilsamfundet og vores erfaringer som konsulenter i både erhvervslivet og det offentlige.
Skriv til os: info@borgerlyst.dk

Nadja Pass uddannet retoriker. Hun har over 15 års erfaring som konceptudvikler, redaktør og foredragsholder med kunder i mange forskellige brancher. Læs mere.

Ring til Nadja: 29499696

Andreas Lloyd er uddannet antropolog, og har arbejdet med brugerinddragelse og antropologisk research for kunder i mange forskellige brancher. Læs mere.

Ring til Andreas: 30253049

Mod på forbedring: Civilsamfundet som medudviklere

Billedet er fra den udviklingssalon vi holdt for Miljøministeriet om åbne data og miljødialog. Her miksede vi embedsmænd fra de forskellige styrelser med kodere, kulturfolk, designere, stortænkere og ikke mindst en meget aktivt deltagende minister – og i løbet af dagen prototypede deltagerne på hver deres egen ide, mens deltagerne fagligt krydsbefrugtede hinanden og fik konkret hjælp til at bygge apps og 3D-modeller i forskellige værksteder. Samtalesaloner skaber nye samlingspunkter og mødesteder, hvor borgerne og medarbejderne i kommuner, ministerier og styrelser kan snakke ordentligt sammen om alt det vigtige.Gode samtaler er med til at styrke den fælles udviklingsmentalitet og skaber mod på forbedring – og troen på, at det nytter.Desuden fungerer salonteknikkerne rigtig godt, hvis ministre, borgmestre, kommunaldirektører og ledere ikke bare har lyst til at komme og levere en hurtig tale – men har lyst til have en reel og ligeværdig samtale med borgerne. Få indblik i, hvad de reelt har på hjerte, hvorfor de vælger og handler som de gør, hvordan deres hverdag ser ud. Og også selv at fortælle, hvordan tingene ser ud fra deres synsvinkel.

Ingen envejsspejle at gemme sig bag, fintunede spørgeformularer eller medarbejdere til at sortere i, hvad man får at høre. Det handler ikke om at “inddrage” borgerne i en proces, man allerede har besluttet – men om at udvikle projektet sammen med dem. Det risikerer ofte at blive lidt anspændt under normale sociale former – men føles helt naturligt under en samtalesalon.

Udviklingssaloner: Sammenskud & krydsbefrugtning

Billedet er fra en udviklingssalon, vi holdt om fremtidens lejrskoler for Arlafonden og Fødevareministeriets nye enhed Madkulturen om fremtidens lejrskoler. Fonden er sat i verden for at skabe nye lejrskoler, hvor børnene lærer at lave god mad og får en stærk fornemmelse af fødevarernes vej fra jord til bord. Arbejdet blev kickstartet med en udviklingssalon, hvor alle de forskellige interessenter var samlet og udviklede hver deres bud på en lejrskoles magiske øjeblikke.  Som konsulenter i mange dele af erhvervslivet, det offentlige og civilsamfundet har vi stor erfaring med innovations- og forandringsforløb – og indblik i mange forskellige branchers tænkemåder og metoder. Det har vi kombineret med salonteknikker og al vores borgerlystne tilgang og erfaring med at nå fra tanke til handling.Tilsammen er det blevet til Udviklingssaloner – et helt nyt format, der med et mix af faglig krydsbefrugtning og rapid prototyping både giver deltagerne mulighed for at aflevere nogle meget veludviklede ideer ved salonens afslutning – og for at opleve masser af faglig krydsbefrugtning i løbet af salonen.Udviklingssalonerne skræddersyr vi også fra gang til gang, så de kommer i mange størrelser og formater. Nogle gange minder de mest af alt om en klassisk samtalesalon, hvor vi blot lægger mere vægt på at trække konkrete ideer, pointer eller udfordringer ud af samtalerne. I andre tilfælde kobler vi forskellige arbejdsværksteder på salonen, så deltagerne undervejs udvikler deres ideer fra strøtanker til helt konkrete prototyper i form af fx apps eller 3D-modeller.

Når udviklingssalonen er slut, er der mange muligheder for at give ideerne et videre liv på de sociale medier, hvor en endnu større kreds af borgere kan være med til at videreudvikle dem.

Nye kickoff- og konferenceformater: Bedre snakke over kaffe og frokost

Billedet er fra Digitaliseringsstyrelsens camp om Open Government, hvor Borgerlyst stod for at lave alternativ form for navneskilte, der med en slags “balkortkoncept” lagde op til faglig krydsbefrugtning og kompetencedating. På andre konferencer har vi eksperimenteret med forskellige former for “afbrudte samtaler”, der giver deltagerne en masse af snakke videre om i pauserne. Samtalemenuer henover pausekaffen eller på frokostbordene fungerer også rigtig godt. Samtaleelementer undervejs i en konference giver deltagerne mulighed for at udveksle tanker, perspektiver og tilgange undervejs i en konference.Og det er virkelig tiltrængt. For i en tid, hvor fantastiske foredrag med verdens mest eftertragtede eksperter kun ligger et klik væk på TedTalks og YouTube, har det klassiske konferenceformat udlevet sig selv. Der er ingen grund til at komme langvejs fra for at lytte til mange og lange foredrag af svingende kvalitet.Til gengæld er der al mulig grund til at komme for at møde alle de andre, der interesser sig for det samme face-to-face, få en stærkere relation end den, man kan opbygge facebook-to-facebook og høre deres perspektiver på det hele.Det sker bare ikke af sig selv. Alt for ofte er pauserne så korte, at man alligevel ikke rigtigt kan få hul på en ordentlig samtale udover det klassiske “Nå hvad laver du så”, når man lige har skimmet hinandens navneskilte – og alt for mange af os er alligevel for generte til at tage fat i fremmede henover pausekaffen.Men hvis man mixer forskellige salonteknikker ind undervejs, opstår der nogle helt naturlige grunde til at snakke godt med nogle helt nye – både under selve samtaleelementerne og senere på dagen til frokost og i kaffepauserne.

Civilsamfundets renæssance: Foredrag og inspirationsoplæg

Billedet viser et udsnit fra en meget typisk eksempel af slagsen – nemlig Københavns Kommunes inklusions- og mangfoldighedskonference, hvor Nadja var konferencier, holdt et par mikrooplæg om civilsamfundets renæssance og stod for en række samtaleøvelser dagen igennem.Samme dag havde Andreas en lignende opgave for FDB om fremtidens frivillighed.Og sådan finder man os efterhånden ret ofte i dobbeltrollen som konferencierer, oplægsholdere og salonværter. Gennem vores arbejde med Borgerlysthar vi fået et kæmpe netværk – både blandt civilsamfundets nye nøgleaktører og blandt nytænkende erhvervsfolk, rådgivere og embedsmænd.Det har givet os mange tankevækkende indblikke i spændingsfeltet mellem det offentlige og civilsamfundet – og mange gode fornemmelser af, hvor udfordringerne ligger og hvordan man kan løse dem.Vi elsker at bringe dem sammen på kryds og tværs af sektorer for at se alt det gode, der kommer ud af at snakke sammen og høre om udfordringerne og løsningsmulighederne set fra de forskellige sider af samfundet. Dem peger vi selvfølgelig rigtig gerne på som inspirerende oplægsholdere og samtalepartnere til forskellige arrangementer.

Desuden supplerer vi hellere end gerne selv samtaleteknikkerne med foredrag og inspirationsoplæg om alt fra opstarten af Borgerlyst, collaborative consumptionfrivillighed anno 2013, motivationsretorik og vores gode råd til, hvordan man kommer fra tanke til handling.

Konstruktive møder

Billedet viser Lykkesholm Slot, hvor Nadja stod for Miljøministerens topmøde om vandmiljøplaner. Her samlede vi alle nøgleinteressenterne fra både landbruget, miljøorganisationerne og forskningsverdenen til et døgns samtaler. Efter 24 timer var deltagerne nået frem til en lang række punkter, de var enige om, så de kunne fremadrettet kunne koncentrere sig om at finde en løsning på de sidste stridspunkter. Og ikke mindst havde de opnået langt større forståelse for og viden om hinandens standpunkter. Samtalesaloner skaber en god mulighed for at starte møder og diskussioner helt nye steder.Både i erhvervslivet, sociallivet og i det politiske liv lirer vi alt for ofte de samme gamle grammofonplader af fordi vi på forhånd ved, hvad hinanden vil spørge om og argumentere for. Og vores velkendte mødeformater med paneldebatter, håndsoprækning, talerrækker og runder skaber ikke ligefrem grobund for, at man siger noget uventet på et uventet tidspunkt.Hvis man i stedet planlægger mødet som en samtalesalon, åbner det til gengæld muligheden for, at man flytter pickuppen hen i nogle helt nye riller – og starter samtalen et andet sted. Finder ligheder, hvor der før var uenighed. Sammentræf, hvor der før var forskellighed. Samarbejdspotentialer, hvor der før var konkurrence.Det kan både være en stor fordel, hvis der er tale om deltagere, der normalt har svært ved at tale sammen. Men det kan også være en god måde at sætte nye samtaler igang i bestyrelser, netværksgrupper eller ledergrupper.

Træning i salon-værtskab: Kurser og kick-off-saloner

Billedet er fra Roskilde Bibliotek, hvor vi – ligesom på Køge Bibliotek – har trænet medarbejderne i at holde deres egne saloner. Heldigvis har rigtig mange fået mod på at holde deres egne saloner.Biblioteker, der gerne vil bruge deres dejlige rammer til noget nyt. Brancheforeninger, der gerne vil holde deres årsmøder på nye måder. Vennegrupper, der trænger til noget nyt at snakke om. Foreninger og ngo’er, der gerne vil blive klogere på deres emnefelt og målgrupper.Og samtalesalonerne kan bruges det hele.

Vi opfordrer i høj grad alle til at udvikle deres egne salonkoncepter og teknikker og bare bruge løs af det materiale, vi har stillet frit til rådighed.Men mange kan godt lige tænke sig, at vi holder den første salon i rækken eller træner personalet til selv at holde saloner fremadrettet. Og det gør vi selvfølgelig også rigtig gerne.

1 comment

  1. Pingback: Om at sige ja – Borgerlyst