Vær med til at udvikle samtalesaloner

Samtalesaloner er tænkt som et fællesskab, hvor alle, der interesserer sig for samtaler, nye møderum og værtskab kan dele erfaringer. Fra Borgerlysts side lægger vi alt materiale ud til fri afbenyttelse, så andre nemt kan komme igang med at holde samtalesaloner – og allerhelst også starte samtalesaloner op, der hvor de bor, så det kan sprede sig hele til hele landet.

Men for os er det også sjovt og inspirerende at se, hvad alle I andre finder på. Hvordan bruger I øvelserne? Har I selv fundet på nogle andre gode øvelser? Hvad er jeres favoritemner og -spørgsmål – og hvorfor fungerer de så godt? Hvilke helt andre samtaleformater har I fundet på, så vi andre kan lære af…? Fortæl, fortæl, så vi allesammen kan blive klogere sammen og lade os inspirere af hinanden.

Vi har også selv fundet inspiration mange steder fra

Ideen om samtalemenuer stammer fra den engelske akademiker Theodore Zeldin, der holdt “Conversation Dinners”, hvor to fremmede skulle bruge en times tid på at lære hinanden at kende – og Zeldin havde komponeret en samtalemenu med 20. spørgsmål, der alle var ret store, svære og meget personligt som fx “Hvem vil du gerne forsones med” eller “Hvor meget har du brug for andres respekt”. Vi fandt Zeldins ide med samtalemenuer vildt inspirerende, men ville gerne fokusere de enkelte menuer – og saloner – til at handle om et konkret emne hver gang – og vi ville gerne formulere spørgsmålene på en måde, så de bed lidt – men stadig gav samtalepartnerne selv mulighed for at “kalibrere” efter hinanden, i forhold til, hvor personligt, abstrakt, politisk eller konkret de havde lyst til at snakke. Samtidig ville vi gerne udvikle et koncept, hvor gæsterne undervejs i salonen fik mulighed for at snakke med flere forskellige sampartnere undervejs – nogle gange ganske kort – andre gange i en halv time.

Måden vi formulerer vores spørgsmål på, er stærkt inspireret af den scweitziske forfatter Max Frisch og hans geniale lille bog “Spørgeskemaer”. “Spørgeskemaer” er fuld af underfundige – og ofte temmelig provokerende spørgsmål, der i høj grad benytter sig af “pre-suppositioner” – at spørgeren tillader sig at forudsætte noget, man dybest set ikke kan tage for givet. Som når Frisch spørger: “Er ægteskabet stadig et problem for dem?” uden at vide, om ægteskabet nogen sinde har været et problem, eller om man overhovedet er gift. Det fungerer som en tankeprovokation – og derfor som en samtalestarter, fordi man om ikke andet kan starte samtalen om, hvor provokerende et spørgsmål det er. Når vi sidder og udvikler spørgsmål, stikord og samtalemenuer til samtalemenuer, spørger vi meget ofte hinanden, om ikke vi lige kan “frische det lidt op” – det betyder, at ideen med spørgsmålet er godt, men formuleringen er lidt for tandløs. Så “frischer vi det op, så det bider lidt mere”.

Selve ordet “salon” har vi hentet både fra de gamle franske og tyske salontraditioner, og Habermas’ kaffesaloner. Men ved at kombinere det med “samtale” har vi lagt vægt på, at alle deltagerne snakker med og sammen – hvor mange andre fine salonkoncepter mere er koncentreret om et oplæg eller forskellige former for kunstoptrædender med et mere tavst publikum.

Vores holdningsbarometre er inspireret af deep democracy’s “spektogrammer”, vi er vilde med The School of Life i London og Good Magazine i USA, vi tager hatten af for samtalepionererne fra Art of Hosting, det fornægter sig heller ikke, at Andreas er antropolog og Nadja er retoriker, der bogstaveligt talt har trukket på oldgammel teori i udviklingen af samtalesalonerne – faktisk skal vi helt tilbage til Aristoteles og Vico for at finde rødderne til meget af det tankegods, vi med samtalesalonerne prøver at genoplive i en moderne variant. Og samtidig er vi selvfølgelig vildt inspirerede af den dialog, vi til tider møder på de sociale medier, hvor folk, der slet ikke kender hinanden, bidrager til hinandens forståelse og nuancer af forskellige emner. Og sådan kunne vi blive ved: Tilsammen kværner vi alt fra faglitteratur (mest Andreas), sladderblade, magasiner og tv (mest Nadja) og jammer sammen på det hele.

Samtalesaloner er et Open Source Fællesskab og alt materialet er udgivet under en Creative Commons Licens

For at gøre det så let for os alle sammen at dele erfaringer og videreudvikle materialerne sammen, er Samtalesaloner et open source fællesskab. Det betyder, at du må bruge al indhold på samtalesaloner.dk lige så meget du vil: Du må printe det, give det videre og videreudvikle det. Til gengæld må du ikke sælge materialet, og du må ikke give det videre uden at fortælle hvor den stammer fra, og hvis du bygger videre på materialet her på siden, skal du dele dine tilføjelser under samme vilkår som du modtog dem på. Disse spilleregler er fastsat i en Creative Commons licens.

Hvad betyder Open Source?

At noget er open source betyder, at det er en slags gaveøkonomi, hvor vi alle deler vores viden og erfaringer for at vi alle kan blive klogere sammen. I kan se mere om tankerne bag open source i denne lille film:

Det er meget vigtigt for os at understrege, at det ikke handler om, at I skal indskrive jeres samtalekoncepter her på samtalesaloner.dk. Det handler ikke om at centralisere samtalesaloner, men om at give det frit.